Mød Sidse - En ærlig og personlig fortælling om at være på barsel
21 April 2023
Min barsel - En følelsesmæssig rutsjebanetur
"Mit navn er Sidse. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores søn på 1 år. Efteråret 2023 er der en lillebror på vej og vi er spændte og virkelig glade for, hvad der er i vente.
Jeg var på barsel med vores søn i ca. 10,5 måned og WAUW for en følelsesmæssig rutsjebanetur. Og egentlig nok for os begge to? Men nu får I min oplevelse som mor og den person jeg er. For jeg var da egentlig en smule overrasket over, hvordan jeg reagerede.
Jeg havde hørt forskellige udgaver af barsler fra veninder, SoMe og klienter fra arbejdspladsen. Jeg kan huske at jeg i min graviditet prøvede at tænke ”husk, jeg skal danne mig mit eget indtryk.”
Jeg glædede mig rigtig meget til at lære vores lille baby at kende og få en hverdag i gang, men samtidig havde min kæreste og jeg snakket om, om jeg mon ville blive en smule rastløs.
Tanker om min nye hverdag
Normalt er jeg en kvinde, der ofte har planer med mine veninder. Jeg elsker at være social. Det er bl.a. en af mine energikilder og det er en stor del af mig, at mit netværk holdes ved lige, så godt jeg nu kan.
Jeg er også en kvinde, der elsker mig-tid! Altså en dag i ny og næ, hvor jeg har sat tid af til bare ”at være mig”. Lave det, som jeg har lyst til uden at være afhængig af andre. F.eks. male med akvarel, gå en tur i gågaden, se en serie, bage, eller faktisk lave en spontan aftale ;)
Og mit arbejde ej at forglemme, det nyder jeg virkelig. Jeg arbejder til daglig her på klinikken, Mors Krop, og jeg kan lide at give mine klienter sved på panden, have samarbejde medklienter om behandlingsforløb samt bare have voksen-snak. Altså I ved, at have sin hverdag oppe at køre.
Men hvilken hverdag mon vi og jeg ville få?
Og så er der selvfølgelig også min kæreste midt i alt det her ;) Den tosomhed vi har og de oplevelser vi laver sammen. Vi snakkede ofte om, at tosomheden i eller anden grad måske ville forblive der. Men hvor ofte eller hvornår? Det afhænger jo også af så mange ting omhandlende baby og tanker om hvordan mon vi bliver som forældre."
Hvor er jeg henne i det her?
Jeg havde prøvet at forberede mig på, at jeg ville komme til at savne ovenstående OG DET GJORDE JEG!
De ting som bl.a. giver mig energi, blev sat en smule på pause. Jeg var stadig social, men i mindre omfang. ’Mig-tid’ – kom igen, da min søn var 4 måneder hvor han også kunne tage flaske ved siden af amning. Og det var her omkring hans 4 måneders alder, jeg virkelig blev ramt af en ”BOOOM” hvor er det lige jeg er henne i alt det her. Alt det jeg savnede, begyndte lige pludselig at blive mærkbart inde i min krop.
Det var hårdt i starten at andre kunne give ham mad og ville amningen mon gå galt? Men efter noget tid synes jeg virkelig det var uundværligt at få den hjælp. For så var der lidt mere mulighed for at jeg kunne have mig-tid lidt længere tid end bare 2-3 timer. Og det gjorde bare så meget for mit humør og mit overskud. Men samtidig en dårlig samvittighed jeg skulle jonglere i. Jeg fik dårlig samvittighed overfor min søn at jeg ville have mine egne behov opfyldt. Men det gjorde bare godt for mit humør samt overskud, at jeg fik tid og mulighed for egen-omsorg.
Jeg fik flere gange i min barsel nedsmeltninger over at jeg længtes efter at komme ud og gøre ting jeg havde brug for. Jeg var ked af det og sur. Som sagt, så startede det omkring de 4 måneder. Jeg fik dårlig samvittighed overfor min baby at jeg havde brug for at få mine behov dækket. Det var en ambivalent følelse og den dukkede op flere gange resten af min barsel. Men jeg ønskede at være den bedste udgave af mig selv og som mor. Min kæreste var støttende og sagde ”tag ind til byen et par timer hvis du har brug for det.” Det var svært at tage af sted de første gange. Men sikke et boost det gav mig af energi når jeg kom hjem igen. Og sikke et savn at være væk fra min lille familie. Det var jo også skønt at mærke disse følelser. Vi synes egentlig at vores søn er en nem baby. Og hvad er en nem baby? Det tror jeg er helt subjektivt. Og han havde jo ikke bedt om at blive sat i verden.
Alle følelser er okay og det er okay også at prioritere dig selv
I løbet af min barsel fik jeg flere gange følelsen af at jeg manglede mig selv og gik i stå i min hverdag på barslen. Når mine behov ikke fyldes op, går jeg helt i stå. Jeg stoppede fuldstændig med træning. Og min kæreste og jeg fik ellers trænet sammen en gang eller to i ugen fra 14 dag efter fødslen og et på måneder frem. Vi tog bare baby med i liften (for han var jo så nem og bare sov lange lurer). Men lysten til træning, overskud til at holde overblik over indkøb samt overskud til sociale arrangementer faldt. Jeg brød mig selv ikke om den udgave af mig selv. Det var også ambivalent at jeg brændte for træning, socialt samvær, holde orden i f.eks. køleskabet men jeg havde svært ved at hive mig op i gear igen i den periode af barslen.
Min kæreste kunne også mærke, se og høre jeg efterhånden var ved siden af mig selv, så vi fik aftalt to faste træningsdage hvor jeg kunne komme op og træne. Det var SÅ FEDT, da det stod på. En fast prioritering i vores uge som gjorde jeg kom i gang igen med noget af det jeg ønskede at gøre for mig selv.
Jeg tror jeg prøver at sige at alle følelser er helt OK. Det er nok accepten af det, der for mig, var svær. Jeg håber, hvis I sidder flere der ude og har denne følelse, så er I slet ikke alene.
Gør gode ting for dig selv for at være den aller bedste udgave af dig selv.
Kram Sidse